GODKENDELSER
Garant 46 er indbrudstestet og godkendt i henhold til den fælles europæiske standard EN 1143-1 grade 1 og er certificeret af European Certification Boards (ECB-S). Herudover er Garant 46 brandgodkendt i henhold til EN 15659 LFS 60P til brandsikring af dokumenter.
LAV VÆGT
Den lave vægt 101 kg gør det muligt at placere Garant 46 på steder, hvor andre pengeskabe ofte ikke kan placeres, uden at det medfører store omkostninger til indtransport og bygningsforstærkning.
FASTBOLTNING
Garant 46 er forberedt for fastboltning med et hul i bunden.
Kontakt os for råd og vejledning angående fastboltning.
INDRETNING
Garant 46 er indrettet med 1 flytbar hylde.
AFLÅSNING
Garant 46 leveres som standard med elektronisk kodelås.
Den 6 cifrede kode er nem at omstille, så du selv kan vælge netop den kode, der passer dig bedst.
Låsen er sikret mod manipulation, så ingen kan gætte sig frem til hvilken af de 1 million forskellige koder du har valgt.
Ved udløb af batteri husker låsen din kode. Så er du hurtigt videre, når de nye batterier er monteret.
Vi er specialister i pengeskabe. Ønsker du nøglelås i stedet for kodelås eller en af vores mere avancerede kodelåse er du velkommen til at kontakte vores salgsafdeling for yderligere information om mulighederne.
FARVE
Garant 46 leveres i Lys grå RAL 7035. Specialfarve leveres mod tillæg.